Når du
ankommer til klinikken, skal Sygesikringsbeviset registreres ved, at køre
kortet igennem kortlæseren ved indgangen.
Det har 2 funktioner:
1. Det bliver registreret i vores IT system at du er ankommet. Så kan vi se du er klar til at blive kaldt ind.
2. Når kortet registreres, kan sygesikringen se, at du har været her. Det bruges til kontrol af lægehuset. Hvis kortet ikke registreres, vil vi ikke blive honoreret for vores arbejde.
Derfor er det vigtigt, at dit sygesikringskort registres. Hvis du skulle have glemt det derhjemme, kan du med fordel hente dit sygesikringsbevis på din telefon - kan hentes via app, sundhedskortet
Hvis du har mistet dit sygesikringskort, eller det er gået i stykker, skal du henvende dig hos din kommune for at få det erstattet.
Vedr. rejser:
OBS! Du kan ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.
Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa; du skal have en privat forsikring.
Bemærk, at der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, fx ved forhøjet blodtryk. Hvis du er i tvivl, om du er dækket med det gule sundhedskort, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.